Bo i levende bydele i København

Vores ejendomme ligger i Københavns mest levende bydele – hver med sin egen rytme og karakter. Læs mere om de forskellige nabolag.

Nørrebro

På Nørrebro bor du midt i mangfoldighed og bevægelse. Vores to ejendomme ligger på Rådmandsgade og Hermodsgade – begge med kort afstand til metro, Nørrebrogade, Fælledparken og det summende byliv. Her er du tæt på både Superkilen og Skjolds Plads, hvor du finder caféer, bagerier og restauranter – samt takeaway, når hverdagen kræver det. Du kan starte dagen med kaffe fra Kaffekilden og slutte den med middag hos Oberra eller en kold øl på Lumskebuksen. Området rummer både fitness, crossfit og yoga lige om hjørnet – og et kulturliv, der spænder fra natklubben i Sigurdsgade til biblioteket.

På Rådmandsgade og Hermodsgade tilbyder vi moderne Micro Living boliger med alt det bedste fra Nørrebro lige udenfor døren.

Se Hermodsgade 26-28
Se Rådmandsgade

Amager

På Amager bor du med by og natur side om side. Her tager det få minutter at gå til Amager Strandpark, hvor du kan bade, vinterbade, kitesurfe, løbe eller bare finde ro med udsigt over Øresund. Hele året summer området af liv med alt fra yoga-festivaler og koncerter til Ironman og beachvolley.

Kvarteret omkring Strandlodsvej er i rivende udvikling og byder på alt, hvad du har brug for i hverdagen. Du har kort afstand til både metro, supermarkeder og takeaway – fra pizza og ramen til brunch og specialkaffe.

Vores ejendom på Strandlodsvej rummer 72 moderne Micro Living boliger med adgang til fælles tagterrasser, vaskeri og depotrum. Her bor du med lys, luft og byens energi lige uden for døren – perfekt til både studieliv og et fleksibelt hverdagsliv.

Se Strandlodsvej 13L

Vesterbro

På Vesterbro bor du, hvor byen pulserer. Her er caféer, kultur, studieliv og fællesspisning lige rundt om hjørnet. Du er tæt på både biblioteker, fitnesscentre og kaffebarer på Værnedamsvej.

Sønder Boulevard lokker med grønne rum, fællesskab og alt fra yoga til quiz og keramik i Folkehuset Absalon. På Vesterbrogade 107 finder du vores moderne ejendom med 34 Micro Living boliger. Her bor du få minutter fra metro, indkøb og caféer – men med ro, kvalitet og funktionalitet bag hoveddøren.

Se Vesterbrogade 107D

Nordvest

Nordvest er et område i rivende udvikling – med lokale caféer, barer og spisesteder, der spirer frem side om side med værksteder, kulturhuse og grønne åndehuller. På Rentemestervej finder du alt fra morgenbrød hos Flere Fugle til naturvin, pizza, kaffe og kolde øl i solen hos Åbenbar.
Her er både indkøb få minutters gang fra hoveddøren, og du kan nemt tage en pause fra byen i det grønne område ved Utterslev Mose. Vil du holde dig i gang, er crossfit, PureGym og lokale træningsfællesskaber lige i nærheden.

Nordvest er hjem for både studerende, kreative og unge voksne – og med Nørrebro Station tæt på, er hele byen inden for rækkevidde. Vores ejendom på Dortheavej rummer 124 moderne Micro Living boliger med adgang til fælles tagterrasser, vaskeri og depotrum. Her bor du med både ro og råhed – i et kvarter, der altid er i bevægelse.

Se Dortheavej 3